Galleri

Portræt

Tjellesen

Solgt. Bestillingsarbejde.

50x40 Olie på lærred.

Bestilt portræt af Ejner Tjellesen som stiftede firmaet Gosh.

Dette er mit første portrætmaleri. En tidligere kollega kontaktede mig, da hendes man havde forsøgt at finde en portrætmaler til et billede han ønskede at give som gave. Han lykkedes ikke at finde nogen. De ville enten ikke påtage sig opgaven eller han var ikke tilfreds med deres maleriske udtryk. Min tidligere kollega kom i tanke om at hun havde hørt at jeg da vist malede lidt. Vi mødtes alle og jeg fik forelagt hensigten med projektet og da de havde kendt den nu afdøde direktør personligt, fik jeg en masse historier og personlige ting at vide om N. E. Tjellesen. Dette lød så spændende og jeg kunne ikke sig nej og lade muligheden passere.

Jeg arbejde nogle måneder med værket og efterhånden som projektet skred frem, fik jeg næsten en fornemmelse af at jeg kendte Ejner Tjellesen. At se på det billede jeg havde fået at male efter og så de historier jeg havde fået fortalt, gjorde at det faktisk blev meget personligt.

Jeg havde den klausul at der ikke var købetvang hvis de ikke brød sig om billedet, men de var overmåde tilfredse med resultatet. Og det var jeg også selv. Jeg havde lært SÅ meget i processen og fik lyst til at arbejde videre med at fange udtryk og stemninger i ansigter.

Leon Theremin

Til salg

100x70 Akryl på lærred.

Eller rettere den skuespiller som spillede Leon Theremin i 2004 i Radiohuset, sammen med teatergruppen Hotel Proforma. Fantastisk stykke om den russiske opfinder af det første elektroniske musikinstrument som blev opkaldt efter ham, Thereminen.

Maleri Till Lindemann, forsanger Rammstein

Till Lindemann

Privateje

80x60 Akryl på lærred.

Till er forsanger i det fantastiske tyske Industrial metal-band, Rammstein. Billedet er lavet som gave til min dejlige storebror da han blev 50. Vi tager sammen til heavykoncerter og det hele begyndte med Rammstein.

Der var sat en uge af til projetet i sommerferien og det lykkedes med alt hvad jeg kunne mønstre af disciplin midt i sommerferien i Hornbæk, hvor jeg bor. Men det var absolut det hele værd.

Detalje af billedet af Till.

Jokeren

Solgt

40x40 Akryl på lærred.

Her er Jokeren. Det vil sige den nu afdøde Heath Ledgers udgave af Jokeren. Iøvrigt en fantastisk skuespillerpræstation. Jeg er så fascineret af ham i denne rolle og hvordan han er sminket, så jeg har fremstillet 3 forskellige Joker-malerier.  Dette er nr. 3. Nr. 1 hænger hos min bror og nr. 2 hænger hos en meget god ven.

Solgt

50x40 Olie på lærred.

Dette her er så Joker nr. 2.

Portræt Maurice Utrillo

Utrillo

Solgt

90x60 Olie på lærred.

Det oprindelige foto som jeg har ladet mig inspirere af afbilder også hans hustru Lucie Vallore, som på fotoet står bagved ham med et kærligt smil. Jeg synes han så lidt trist, ensom og sølle ud og jeg valgte at udelade hustruen fra maleriet, for at forstærke virkningen. Desuden komponerede jeg maleriet således at der er en stor del tomt rum ved hans ene side, hvilket også bidrager til stemningen.

Portræt

Van Dongen

Til salg

80x60 Olie på lærred.

Dette her er en kunstmaler fra Holland. Kees Van Dongen. Han eksisterede fra 1877-1968.
Jeg blev fascineret af hans stålsatte blik og statelighed.

Frantisek Kupka

Til salg

50x50 Olie på lærred.

Dette billede havde jeg fornylig med i et Kunstnertræf i Helsingør Kunstgalleri. Kunstnertræffet bestod af 83 billeder fra 43 kunstnere. Alle billeder 50x50 cm, så det så fantastisk ud som de hang der sammen.

15 billeder blev nomineret til en jurypris. Dette billede og det ved siden af med støbejernskuglen, var de to oliemalerier jeg havde med. De blev begge nomineret til juryprisen. Jeg vandt den dog ikke. Til gengæld vandt jeg publikumsprisen. Publikum kunne stemme på deres favoritværk på selve ferniseringsdagen og mit Frantisek Kupka fik prisen. Det var en dejlig dag i kunstens tegn.

Tak til Helsingør Kunstgalleri. :-)

Støbejernskugle

Solgt

50x50 Olie på lærred.

Dette var så mit andet oliemaleri der også blev nomineret til juryprisen.

Portræt Ernst

Ernst

Solgt

80x80 Olie på lærred.

Dette er et portræt af den nu afdøde kunstmaler fra Tyskland, Max Ernst.

Jeg synes hans måde at sidde på udtrykker så mange ting. Ensomhed, omtænksomhed, ro og renhed.

Maleriet hænger hos min dejlige veninde.

Skulptur af Hans Hedberg

Ægget

Privateje

70x60 Olie på lærred.

Hans Hedberg fra Sverige blev i 60'erne kaldt for 'Han med äggen.' Han var skulptør og har lavet dette æg.
I virkeligheden er det lavet af sten, men jeg ville ligesom have det til at lyse som liv i mørke.
Det giver en god kontrastfuld virkning. Og så de stærke hænder der værner om det og bærer det. Der er stadig håb.
 

Portræt

Olle Nyman

Til salg

70x60 Olie på lærred.

Her har jeg malet en svensk kunstner.

Et får

Privateje

70x60 Olie på lærred.

Jeg fik bare lyst til at male et får og så fandt jeg et foto af et på nettet som jeg malede efter.

Till Lindemann

Till. Made in Germany

Solgt. Bestillingsarbejde.

50x50 Olie på lærred.

Dette billede af Till Lindemann fra Rammstein er et bestillingsarbejde fra en kæreste til en meget stor Rammstein-fan. Det var en god opgave. Tidsbegrænset, så det var meget intenst.